HPV

v/Edith Ingerslev Svare

Det er nu muligt at vaccinere mod HPV- piger i 12-årsalderen får den tilbudt som led i vaccinationsprogrammet.

Vaccinen gives til forebyggelse af kræft i livmoderhalsen, forstadier til kræft i livmoderhalsen (celleforandringer) og forstadier til kræft i de ydre kønsdele samt til forebyggelse af kønsvorter.

Vaccinen beskytter mod virusinfektion med human papillomavirus af typerne 16 og 18, der er ansvarlig for ca. 70% af alle tilfælde af livmoderhalskræft samt mod typerne 6 og 11, der er ansvarlige for 90% af alle tilfælde af kønsvorter.

Vacinen gives i en serie på 3 injektioner. 2. dosis skal gives 2 måneder efter den primære vaccination og 3. dosis 6 måneder efter den første vaccination.

Sygekassen DANMARK giver tilskud på 50 % af vaccinen.

Vaccinen givet til forebyggelse af celleforandinger/livmoderhalkræft men IKKE til behandling af disse tilstande. Vi vil alligvel anbefale kvinder der får foretaget keglesnit for celleforandringer at blive vaccineret.

Læs mere under Kønsvorter.

Senest revideret september 2016
Næste revision senest december 2019

UdskrivEmail